Fantastiske udsigter fra Kvarnerbugten

Når kør selv ferien går til Kroatien, kommer man ind i landet enten via Trieste i Italien eller via Villach (Østrig) og Ljubljana (Slovenien), og fører gode veje frem til den store kroatiske havneby, Rijeka (Fiume på italiensk), som er porten til Kvarner-regionen. Denne strækker sig fra nævnte Rijeka og ned langs kysten, indtil regionen Dalmatien tager over. Ud over selve kysten omfatter Kvarner-regionen også flere øer, heriblandt det grønne og frodige Krk (ja, ingen vokaler!), det smalle, aflange Cres, som via verdens nok korteste bro er forbundet med Lošinj, samt det meget populære Rab. Især Lošinj er kendt blandt det skandinaviske publikum pga. den fine campingplads, Poljana, i byen Mali Lošinj.

Vejen sydpå fra Rijeka hedder Jadranska Magistrala, som fortsætter hele vejen ned til Dubrovnik i det sydlige Dalmatien – en strækning på over 600 km! For mig er der tale om en af Europas allersmukkeste veje, da man på den ene side har nøgne, gråblå karstbjerge, og på den anden side det glitrende Adriaterhav med en betagende skærgård. Det skal indrømmes, at vejen for det meste er meget snoet og kan være ret så glat den første time med regnvejr, men tager man højde for dette, er der ingen problemer. Der er flere populære feriebyer på kysten, og den første, man kommer til, er Kraljevica, som efter min mening ikke er værd at spilde tid på.

Til gengæld går der herfra en flot bro (Titova Most) over til øen Krk. Passagen koster ca. 30 kroner, men kun den ene vej – returkørslen er gratis! Krk er som sagt en meget grøn og frodig ø, som bl.a. huser Rijekas lufthavn. Øen byder på flere attraktive feriebyer, hvoraf den største er det charmerende Malinska. Ud over nogle dejlige ”badestrande”, som for det meste består af betonmoler, har Malinska en meget hyggelig, gammel bydel med butikker, barer og restauranter, og en lille lystbådehavn, som kantes af en promenade ligeledes med restauranter. Ca. en kilometer uden for centrum ligger det skønne hotel, Blue Waves Resort, hvor jeg har overnattet flere gange og nydt den smukke havudsigt og det venlige personale.

Tilbage på fastlandet og igen på vej sydpå kommer man til Crikvenica (ja, de her kroatiske navne kan være noget af en udfordring – dette udtales tsrikvenitsa). Her finder man nogle af områdets bedste strande (grus/småsten), et stort udvalg af hoteller og restauranter både i den nye og den gamle bydel. Er man til fisk og skaldyr, findes de næppe bedre og friskere end her!

Næste stop er den lille by, Novi Vinodolski, som ikke gør meget væsen af sig, men som har én virkelig stor attraktion: det femstjernede feriecenter, Novi Resort, som ligger et par km nord for selve byen. Novi Resort har ALT simpelt hen: ekstremt lækre ferielejligheder, ligeså lækre hotelværelser, flere swimmingpools, flere restauranter, et stort motions- og wellness-center, et stort anlagt inden- og udendørs legeplads og – uanset, hvor i komplekset man bor – en drømmeagtig udsigt over havet frem til føromtalte Krk. Novi Resort har også egen strand neden for selve feriecentret. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er centrets restauranter ret pebrede, uden at kvaliteten helt lever op til prisniveauet. Et smut ind til Novi Vinodolski kan således godt betale sig, hvis man skal spise godt til rimelige priser.

Man skal ikke undlade at køre ind i landet til nogle af de maleriske landsbyer, som stort set er ukendt land for turisterne. Det skal ikke skjules, at vejene kan være noget af en udfordring, da de for det meste er smalle, snoede og ikke altid så godt vedligeholdt. Har man dog lidt tålmodighed, belønnes man af fabelagtigt smukke landskaber og mulighed for at udforske steder, som kun de færreste har opdaget. Har man et par dage til rådighed, kan man afsætte disse til at besøge Kroatiens mest imponerende nationalpark, Plitvice, hvor de mange imponerende vandfald sender kaskader ned i de ligeledes mange søer.

Det tager vel omkring tre timer at nå hertil fra Novi Vinodolski, så en overnatning på et af parkens hoteller, f.eks. det rustikke Hotel Jezero, vil nok være at foretrække. Under krigen i eks-Jugoslavien blev store dele af nationalparken ødelagt af serbiske bombardementer, men kroaterne har lagt et kæmpe arbejde i at bringe området tilbage til dets oprindelige tilstand, og i dag er der intet spor af ødelæggelserne.