Kroatien: Istrien Øst og Midt

Jeg har allerede skrevet udførligt om den vestlige del af halvøen, Istrien, men for at rekapitulere: For mig findes der ikke et smukkere land i Europa end Kroatien! Landet har simpelt hen alt, hvad man som turist kan ønske sig af landskabelig skønhed, gastronomi og en venlig befolkning.

Halvøen Istrien, som Kroatien deler med nabolandet Slovenien, ligger oppe i det nordvestlige hjørne og grænser op til italienske Trieste. Den kroatiske del af Istrien består dels af en godt 80 km lang kystlinie både på vest- og østsiden og dels af et grønt og frodigt bjerglandskab. Istriens historie er noget omtumlet, men i perioden 1919-1947 tilhørte halvøen Italien, hvorefter den blev integreret i det daværende Jugoslavien. Takket være de nære relationer til Italien, er Istrien officielt tosproget kroatisk/italiensk, hvilket bl.a. ses på byskiltene f.eks. Umag/Umago, Novigrad/Cittanova, Poreč/Parenzo, Rovinj/Rovigno, Pula/Pola osv.

Mens vestkysten er relativt flad, men alligevel smuk og med en frodig middelhavsbevoksning, er østkysten meget mere dramatisk. Fra Pula på sydspidsen til Opatija i nord løber en smuk, men ret så snoet landevej langs med bjergene og med ganske få feriesteder. Det vigtigste af disse er Rabac ud for den lille by, Labin. Fra hovedvejen snor bivejen sig stejlt nedad til den lille havn i Rabac, og herfra igen stejlt opad til det område, hvor man har valgt at placere hotellerne og ferieboligerne. Lad mig sige det med det samme: Udsigten heroppefra siger spar to til alt.

I gå afstand til den lille havneby Rabac kan jeg anbefale den smukt beliggende campingplads “Camping Oliva“. Camping Oliva er en del af et feriecenter og har sin egen pool. Man har desuden mulighed for at tilkøbe halvpension og spise på et af hotellerne. Campingpladsen tilbyder mobilhomes til meget rimelige priser, og stranden ved pladsen er flot og børnevenlig.

Når man kører nordpå fra Rabac, kan man tage en afstikker til den langstrakte ø, Cres. Man kører ned til den lille havn, Brestova, hvorfra man på en halv time sejler over til Porozina på Cres – en smuk tur i sig selv. Fra Porozina går der en forholdsvis smal landevej de 60 kilometer ned gennem øen, hvorefter man kommer til verdens noget nær korteste bro til øen Lošinj. Det er værd at gøre holdt i selve Cres by, hvor der findes flere glimrende fiskerestauranter. Vælger man at fortsætte ned til Lošinj, må man ikke snyde sig selv for et besøg i øens største by, Mali Lošinj (betyder Lille Lošinj og er paradoksalt nok større end Veli Lošinj, som betyder Store Lošinj!).

Skal man over til Kvarnerbugten på fastlandet, kan man fra Merag på Cres tage færgen over til Valbiska på øen Krk, hvorfra der er broforbindelse til fastlandet.

Vælger man at sejle tilbage til Istrien, fortsætter man nordpå, indtil man kommer til den imponerende ferieby, Opatija. Her er der arkitektoniske minder tilbage til det østrig-ungarske monarki, hvis kejsere og adel yndede at holde ferie i det statelige Opatija. Også Tito havde sin sommervilla i byen. Opatija består af en lang hovedgade omkranset af fine hoteller, hvoraf min favorit er Ambasador, hvor man bliver forkælet af et venligt personale såvel i receptionen som i restauranten. At Opatija er en ferieby for eliten, forstår man ved det store antal både fire- og femstjernede hoteller langs hovedgaden. Elegante butikker og ditto restauranter fuldender billedet af en ferieby fra en svunden, måske mere civiliseret tid.
Men Istrien er ikke kun kyst.

Det er nok de færreste, der gør sig den ulejlighed at udforske det indre af halvøen, hvilket er en blodig synd.

Der er bjergrigt, grønt og meget smukt, og der findes et utal af søvnige middelalderlandsbyer, hvor tiden synes at være gået i stå. Her er der små købmænd, beskedne tavernaer, æsler i bybilledet og en autentisk lokalbefolkning, som er helt upåvirket af de fåtallige turister. Den måske mest kendte af disse landsbyer er Motovun, og dette af én meget speciel årsag: Trøfler! De istriske trøfler er fuldt ud på højde med deres modparter i Italien og Frankrig, men koster noget nær det halve. Er man trøffelfreak, er det her, man skal købe denne herlige delikatesse. Og da der trods alt kommer en del entusiaster til Motovun, har landsbyen, i modsætning til de øvrige landsbyer, et hotel: det udmærkede, trestjernede Kaštel, hvis restaurant har specialiseret sig i retter med – ja, rigtigt, trøfler.

Istrien har efterhånden fået et glimrende vejnet, ikke mindst takket være motorvejen ”Det istriske Ypsilon”, som fra Pula løber nordpå og dele sig i to grene, hvoraf den ene går op til Umag og den anden til Pazin. Skal man tværs over Istrien til den store havneby, Rijeka, fortsætter man østpå fra Pazin ad landevejen op til Učka og kører igennem den fem kilometer lange tunnel, som efter åbningen i 1981 betød en væsentlig forkortelse af rejsetiden. Når man kommer ud fra tunnelen i den østlige ende, får man en panoramaudsigt, der kan tage vejret fra selv den mest blaserte. Man skuer ud over Kvarnerbugtens skærgård og hele byen Rijeka. Vejen ned mod Opatija, som man passerer ovenfor, er tresporet, kurverig, og opfordrer til racerkørsel, hvilket man absolut skal holde sig fra – lad kroaterne om at lave de ulykker, som deres vilde kørsel er skyld i. Så kommer man sikkert frem til Rijeka (Fiume på italiensk), en by, som meget få turister kender, men som klart er et besøg værd. Flot arkitektur, gode restauranter og en kystvej, som er højt hævet over byen med skønne panoramaer til følge.