Tag på Kør selv ferie til Frankrig – Middelhavskysten!

For nogle år tilbage skulle jeg besøge en ny forretningspartner i det østlige Frankrig. Jeg gik hen til receptionen og skulle til at præsentere mig, da receptionisten sagde ”Det må være Dem fra Danmark”. Jeg må have lignet et stort spørgsmålstegn, for så sagde hun ”De smilede, da De kom hen til mig. Det gør franskmænd ikke”. Så var det på plads! Det er dog en sandhed med modifikationer. Det er rigtigt, at franskmændene ikke er så umiddelbare og åbne som italienerne, men jeg har gjort mig den erfaring, at blot man selv møder op med et smil, så løsner franskmændene op og smiler igen. Sværere er det altså ikke, og det er lidt synd, at vore galliske venner har fået ry for at være arrogante og uvenlige. En del af problemet ligger i franskmændenes begrænsede sprogkundskaber, som gør dem lidt tøvende over for fremmede, men som det oftest er tilfældet, siger et smil mere end så mange ord. På mine mange rejser i Frankrig har jeg stort set kun mødt en venlig imødekommenhed over for denne mærkelige mand fra det eksotiske Danmark.

Frankrig er arealmæssigt Europas største land og rummer stort set alle landskabstyper. De mest dramatiske af disse finder man både østpå med Alperne og vestpå med Pyrenæerne, begge med bjerge over 3.000 m og begge med bjerge, som ”ender” i Middelhavet i hhv. Provence og Languedoc-Roussillon. Disse to bjergkæder huser et utal af småbyer og landsbyer, hvor tiden synes at have stået stille i århundreder og udgør dermed fascinerende tidslommer, som blot venter på at blive opdaget. Om vinteren er det skisport, som er i højsædet, og navnlig Alperne har nogle af de største sammenhængende skiområder i verden både til alpint og til langrend. Skisportsstederne i Pyrenæerne er mindre kendte, men kan byde på lige så store udfordringer som i Alperne.

Selv om der er tusinder af turister, der tager på skiferie i Frankrig, er det intet i sammenligning med sommerturismen, som igen – bortset fra Paris – hovedsagelig retter sig mod Middelhavet og her navnlig det sagnomspundne Côte d’Azur, også kaldet den franske riviera, mellem Menton ved den italienske grænse og Toulon, og omfatter også lilleputstaten Monaco. Rivieraens hovedstad

er den pulserende storby, Nice, med den berømte strandpromenade, Promenade des Anglais, med mange smukke fin de siècle bygninger, hvoraf en del er ombygget til hoteller. Det mest kendte af disse er det mondæne Le Negresco med sin hvide facade og sit karakteristiske tårn.

Hotellet har også en michelinstjernet restaurant, Le Chantecler, hvor man til frokost kan få en fast menu til en overkommelig pris. Ud over sin fine stenstrand byder Nice på et kæmpe udvalg af shoppingmuligheder, restauranter og muséer, samt Frankrigs næsttravleste lufthavn!

Mellem Nice og Toulon ligger en perlerække af mere eller mindre kendte badebyer som Antibes-Juan-les-Pins, det stilige Cannes med filmfestival, stranden La Croisette og dyre hoteller og restauranter, Saint-Raphaël, Sainte-Maxime og, som rosinen i pølseenden, det dekadente Saint-Tropez.

Her flokkes rigmænd og filmstjerner (det er nok Brigitte Bardot, som har gjort byen så berømt) og prøver at få plads til deres eksotiske biler og kæmpestore lystyachts. Byen er et besøg værd, om ikke andet så for oplevelsens skyld, men vejen fra ”fastlandet” er ekstremt trafikeret og man risikerer at sidde fast i en lang kø. Kør dertil sent på formiddagen og tilbage igen tidligt på eftermiddagen. Alle de nævnte byer har fine sandstrande (altså i modsætning til Nice), masser af hoteller, restauranter og elegante forretninger.

Vest for storbyen Marseille (Frankrigs næststørste by, kendt for fiskesuppen ”Bouillabaisse” og et farverigt folkeliv pga. de mange indvandrere fra de fhv. franske kolonier i Nordafrika) ligger regionen Languedoc-Roussillon med den flotte hovedby, Montpellier. Det er mit absolut yndlingsområde i Frankrig og dér, hvor jeg føler mig mest hjemme – måske ikke mindst fordi jeg taler fransk med en kraftig, lokal accent, som jeg har tilegnet mig på mine mange rejser i området, og som gør mig til ”en af deres egne”. Regionen har alt, simpelthen! En lang kyststrækning med de finest tænkelige sandstrande i moderne badebyer som La Grande-Motte, Cap d’Agde og Gruissan, og ”gamle” feriebyer som Argelès, Collioure og Banyuls, som alle ligger for foden af Pyrenæerne og har disse som en flot kulisse i baggrunden. Specielt Collioure er et ”must” med sine smalle gyder fyldt med kunstnerateliéer og pittoresk atmosfære. Her kan man bo på det skønne, lille hotel Casa Païral, som er mit vel nok yndlingshotel i hele Frankrig! Er man til windsurf, er forholdene ved Port-Leucate ideelle og tiltrækker entusiaster fra hele Europa.

Det ville være synd at besøge denne region uden at besøge de mange skønne større og mindre byer lidt inde i landet fra kysten. Den største er som nævnt Montpellier, regionens hovedstad. I centrum finder man Europas vist nok største plads, Place de la Comédie, med barer, restauranter og friluftsunderholdning; den gamle bydel med en myriade af smalle gyder med alskens butikker og restauranter; de moderne bydele Polygone, som er et stort indkøbscenter og den futuristiske, græsk inspirerede bydel, Antigone. Et meget aktivt bystyre har sørget for, at alt er ekstremt velholdt. Man havde endda planer om at etablere en kanal ud til Middelhavet (10 km), men den er endnu ikke realiseret. Takket være et af Frankrigs største og ældste universiteter er Montpellier præget af de mange studerende, som forstærker indtrykket af en meget livlig by. Tæt på Montpellier ligger den børnevenlig Camping La Carabasse, som har alt hvad man kan ønske sig til den perfekte sommerferie med familien.

Vest for Montpellier kommer den smukke havneby, Sète, og herefter Béziers, Narbonne og den catalanske perle, Perpignan, hvor fransk og catalansk kultur og levevis mødes. I Frankrig drikker man vin og mineralvand til måltiderne. De mest kendte mineralvande er Perrier og Badoit, men i området omkring Perpignan er disse mærker nærmest bandlyst, idet man hér drikker Boulou fra kilden i landsbyen Le Boulou. Hvis man som turist beder om Boulou, er man sikker på et smil og et anerkendende blik.

Baglandet i Languedoc-Roussillon byder på et rigt varieret landskab. De mægtige Pyrenæer i vest danner grænsen til Spanien, mens man længere østpå finder et smukt bakkelandskab med både floder og kløfter samt et væld af charmerende landsbyer, hvoraf mange har rødder tilbage til middelalderen. Mens det ville føre for vidt her at nævne alle seværdighederne, skal der gøres en undtagelse for Carcassonne, som ligger mellem Narbonne og Toulouse. Der er tale om en af Europas mest sensationelle middelalderbyer med en bymur, der omkranser virvaret af smalle, brostensbelagte gader, hvor man knap nok kan køre bil. Herinde er der et par gode hoteller, hvoraf ”Le Donjon” (Fangekælderen) skiller sig ud både mht. indretning og til den fine restaurant.

Det skal lige nævnes, at man i Pyrenæerne også finder ministaten, Andorra, som pga. skisportsmulighederne er meget velbesøgt om vinteren. Der er også mange, der tager turen derop om sommeren, idet Andorra er toldfrit område, hvor der kan købes bl.a. alkohol og tobaksvarer til små priser. Til gengæld står det franske toldvæsen assisteret af gendarmer ofte ved nedkørslen fra den lille stat, parate til at kaste sig over den intetanende turist, som risikerer at blive lænset for heftige beløb i skatter og afgifter!