Kør selv ferie til Roses
Den livlige ferieby, Roses, ligger kun 40 km fra den franske grænse og nås herfra ad en fantastisk smuk bjergvej. Byen ligger således på den nordligste del af Costa Brava, i en smuk bugt og med de flotte bjerge i baggrunden. En lækker, bred sandstrand med langsomt stigende vanddybde følger bugten rundt om byen, og på promenaden langs med stranden finder man et stort udvalg af fine restauranter, hvor navnlig friske fisk og skaldyr står på menuen.
Roses er samtidig en gammel by med en lang historie, og dette ses tydeligt i den oprindelige bydel, der med sine smalle gyder og små, listige butikker, giver turisten den ægte spanske atmosfære. Der er naturligvis også mange barer og restauranter i den gamle bydel. Det maleriske fuldføres af byens fiskerihavn, hvor man kan gøre et godt køb, hvis man er tidligt ude.
Gælder det liv og glade dage, skal man blot bevæge sig et par kilometer ad en smuk strandpromenade til bydelen Santa Margarita, hvor man finder alt, hvad hjertet kan begære af souvenirbutikker, pub’er med live musik, diskoteker, barer, restauranter og et stort vandland.
Vores mest populære feriecenter i Roses er det hyggelige feriecenter Port Canigo