Østrig

Sommerferie i Østrig i fuld sommerpragt

Kør selv ferie til Østrig var i mange år populært blandt danskerne, men tabte gennem en årrække til de italienske adriaterhavsbyer, hvor solen og strandene lokkede. Nu er bøtten imidlertid ved at vende og mange viser en fornyet interesse for Østrigs herligheder, enten ved at holde en længere sommerferie eller ved at vælge et kortere ophold på vej til eller fra de italienske og kroatiske strande.

Sommerferie eller vinterferie i Østrig

Østrig er måske mest kendt som vinterferiedestination, men der er faktisk uanede muligheder for store oplevelser om sommeren, hvad enten man er til landskabelig skønhed eller til kulturelle oplevelser. Landet er ikke mest berømt for sin gastronomi, men man kan være sikker på at få serveret enkle, veltillavede og velsmagende retter. Ikke kun klassikeren wienerschnitzel (som i hjemlandet ikke er med ”dreng”) men også Frittatensuppe (klar oksekødssuppe med strimler af usødede pandekager), ungarsk gullasch, Palatschinken (søde pandekager med eller uden fyld af marmelade eller chokolade), Sachertorte og Apfelstrudel – altså meget til den søde tand. For ikke at glemme de syndige Mozartkugler…

Smukke landskaber

Takket være Dirch Passer & co. tænker mange danskere først og fremmest på Tyrol, når snakken falder på Østrig, men samtlige af de øvrige østrigske regioner har masser at byde på. Det er først og fremmest de dramatiske bjerge og de smukke søer, der lokker, men de større østrigske byer som Wien, Salzburg, Innsbruck, Linz, Graz og Klagenfurt gemmer på seværdigheder af international klasse. Selv om man vælger en ferie i bjergene eller ved søerne, vil en af de nævnte byer altid være inden for bekvem køreafstand.

Ønsker man at holde en lidt længere ferie i Østrig, er det oplagt at vælge et ophold i en moderne mobilhome på en af de attraktive og veludstyrede campingpladser som f.eks. Camping Bella Austria i Skt. Peter am Kammersberg. Den lille by ligger i flotte omgivelser i Østrigs sydligste region, det smukke men lidet kendte Kärnten.

Alternativt kan man vælge en lejlighed eller et hotelophold på et af de ærketypiske bjerghoteller med deres rustikke og tiltalende indretning, f.eks. Magic Mountains Hotel Alpenrose i Zauchensee i Salzburgerland.

Klik på ”Østrig” under ”Find din rejse” på www.1stepaway.dk

Filtrér dine resultater