Pula

Kør selv ferie til Pula i Kroatien

Den charmerende havneby, Pula, er Istriens administrative hovedstad og samtidig en meget levende by med ca. 80.000 indbyggere. Byens vartegn er den smukke romerske arena, som er Europas mest velbevarede, og hvor der hvert år afholdes forskellige arrangementer såsom teater, filmvisninger osv. Flere andre pladser har levn ligeledes fra romertiden. Den lange hovedgade, som er forbeholdt fodgængere, byder på et stort udvalg af caféer og indkøbsmuligheder, hvilket i øvrigt også er tilfældet for den smukke havnepromenade.

Selve havnen benyttes flittigt af lystsejlere – mange med imponerende yachts – og herfra afgår en daglig flyvebåd til Venedig. Turen tager godt tre timer, hvorefter man har ca. seks timer til at udforske den fantastiske by, inden båden sejler tilbage til Pula. For ikke at ødelægge bymiljøet har man klogeligt valgt at placere de fleste hoteller, ferieboliger og campingpladser i Verudela-området ca. 3 km fra centrum i smukke, grønne omgivelser. Fra Verudela er der en fortryllende udsigt over det glitrende Adriaterhav. Forvent ikke sandstrande: Man bader fra klipper og betonmoler i det lune, krystalklare vand, eller i feriecentrenes swimmingpools.

Området er i øvrigt også velforsynet med butikker, caféer og restauranter, hvoraf flere har specialiseret sig i fisk og skaldyr, mens andre byder på mere klassiske retter, som også børnene kan lide. Ud over bådturen til Venedig er der de bedst tænkelige udflugtsmuligheder langs både vestkysten (til f.eks. Rovinj og Poreč) og langs østkysten, hvor man bl.a. finder det utroligt smukt beliggende Rabac med dramatiske panoramaer over havet.

Populære resorts og campingpladser. Vores mest populære feriecenter ved Pula er det skønne Aparthotel del Mar. Vores mest efterspurgte campingplads i Pula er den store børnevenlige campingplads “Camping Bi Village

Filtrér dine resultater